Guide til YouTube SEO

Dette er en Guide til YouTube SEO som henvender sig til dig der gerne selv vil lære at optimere dine videoer, for at opnå bedre placering i verdens anden største søgemaskine, YouTube.

I guiden vil jeg komme ind på hvilke faktorer der er med til at bestemme hvor godt en video placere sig på resultatlisten, også kaldet SERP.

Jeg vil vise hvordan man laver det tekniske arbejde for selv at ranke en video, både med nøgleords undersøgelse og det tekniske aspekt i at optimere selve videoen (det er faktisk ikke så teknisk!) 

Hvis du mangler lidt basisviden om markedsføring med YouTube eller SEO generelt, så kan du kigge på det inden, men hvis du allerede er klar på at se lidt mere om video optimering og SEO på YouTube, så lad os komme igang!

 

Emner der dækkes i denne guide for YouTube SEO?

  • Find dit video søgeord du vil optimere videoen ud fra
  • Planlæg hvordan din video skal laves for bedste brugeroplevelse
  • Ranking faktorer, de væsentligste du bør kende til
  • Upload og optimere din video
  • Hvordan kan du promovere din video?

 

Hvordan finder du et godt søgeord til din YouTube video?

Der er en smule forskel på de søgeord der bruges på YouTube kontra den der bruges i andre søgemaskiner som Google og Bing.

Først laver du en liste med ideer til søgeord eller hele sætninger. Når du har lavet en liste begynder du at undersøge hvad folk faktisk søger efter. En meget simpel måde er at bruge søgebjælken på YouTube.

Indtast et ord eller en sætning og så se hvad den selv foreslår.

 

Youtube SEO keyword forslag
Her søgte jeg “Search Engine Optimization” og alt under er forslag

 

De sætninger YouTube selv foreslår er helt perfekte, det er nemlig noget andre også søger efter.

En anden metode er at finde en populær video eller youtube kanal indenfor din branche eller niche.

Hvis den har mange visninger er der stor sandsynlighed for de er optimeret godt, men ikke en selvfølge! Det er hurtigt at spotte hvilket søgeord det er optimeret omkring, det vil nemlig indgå i titlen, i beskrivelsen (Ofte i første sætning), og indgå i et tag den ranker godt på.

Google elsker også videoer og det er ikke unormalt at der dukker en video op på resultatsiden, når man laver en Google søgning. Her er en liste med søgetermer der er gode for YouTube videoer man også ønsker at dukke op på Google; fundet hos Brian Dean – How to rank youtube videos

  • How-to keywords (“how to shave a cat”)
  • Reviews (“beats by Dre review”)
  • Tutorials (“Setting up WordPress”)
  • Anything fitness or sports related (“Cardio kickboxing”)
  • Funny videos (“Cute animals”)
Hvis man optimere ens søgeord omkring et af de ovenstående søgetermer, så vil videoen både dukke op på YouTube men sandsynligvis også Google!
 
Ved at ens videoer findes i Google Search, vil det kunne øge ens visninger betydeligt. Det er ikke unormalt at kunne øge ens visninger 2-5x, ifølge Brian Dean’s undersøgelse.
 

Størstedelen af mennesker har en dominerende visuel indlæring from. Dette må også være en af grundene til at dokumentar og “How to”-videoer er populære og bruges i Google Search.

Mange finder det nemmere at lære og forstå video indhold frem for at læse.
 
 

Du skal huske at gå efter et søgeord med knap så meget konkurrence!

Det er specielt gældende at gå efter søgeord med mindre konkurrence hvis man er en lille kanal.

YouTube er lidt anderledes end Google. Selvom man slås mod store kanaler (brands) med rigtig mange subscribers, kan man sagtens slå dem i bedre placeringer, for søgeord med mindre konkurrence.

Selvom din modstander slår dig med 10x så mange visninger, så har du stadig en chance for at outranke vedkommende med bedre “brugeroplevelse-signaler”. Dette er en god ting for de små kanaler!

Hvis du alligevel vælger at gå efter et søgeord med meget konkurrence, så vil du få det svært og blive begravet i alle de andre resultater.

 

YouTube SEO guide - keyword(1)
Keyword “YouTube SEO” – omkring 12100 søgninger i måneden = en del konkurrence

 

 

Keyword
Keyword “YouTube SEO Tips” – omkring 590 søgninger i måneden = Meget mindre konkurrence

 

Ved brug af et Chrome plugin som hedder Keywords everywhere, kan man få en ide om hvor meget konkurrence der er på et givent søgeord. Det er ikke et nøjagtigt værktøj, men ganske udmærket til at give en pejling på søgevolumen.

Det tilføjer søgevolumen under søgebjælken, som vist på billederne ovenfor!

Bemærk; ved at lave et længere søgeord (Long tail keyword) falder søgevolumen drastisk og det derved vil blive nemmere at dominere for det givne søgeord.

 

Hvad kan YouTube’s algoritme lide?

Youtube udtaler at deres algoritme faktisk ikke har en holdning til det indhold du viser. Algoritmen vælger simpelthen at følge den adfærd publikummet udviser. Det vil altså sige at de bedste videoer er dem der er et publikum til.

YouTube prøver at foreslå den video, som de mener er mest sandsynlig brugeren gerne vil se. Derefter begynder algoritmen at analysere brugerens adfærd.  Målet for YouTube er altså at vise de bedste videoer, tilpasset præcis til hver enkelt bruger.

Det øger sandsynligheden for at brugerne kommer tilbage til platformen regelmæssigt, hvilket vil resultere i flere penge på deres bundlinje.

Nogle af de adfærd som algoritmen er opmærksom på ifølge YouTube selv er:

  • Hvad ser brugeren
  • Hvad ser brugeren ikke
  • Hvor lang tid ser de videoen
  • Giver brugeren et like eller måske et dislike
  • Er der feedback på videoen

Så i stedet for at fokusere på hvad algoritmen gerne vil have, så “bare” lav videoer som publikummet elsker og gider at bruge tid på at se. Det er bedre at fokusere på hvad publikummet gerne vil have, da algoritmen vil følge publikummet.

Man bør sørge for at spørge ind til hvad publikummet vil have, svare tilbage til dem i kommentarfeltet og generelt analysere og prøve at inddrage dem i ens videoer.

Måske er der en stil hvor man får mange visninger? Måske har man ændret noget, hvor ens visninger pludselig falder drastisk?

Alt det kan man analysere meget mere på i YouTube-analytics.

 

YouTube’s ranking faktorer – de væsentligste du bør kende til!

Som en visuel platform ønsker YouTube at du bruger så meget tid på deres site som muligt.

Derfor vurdere de videoer ud fra nogle specielle parametre, og ikke på samme måde som Google, der eksempelvis også tænker på backlinks og domæne styrke.

YouTube vurdere dit indhold ud fra hvor fastholdende dit publikum er, og hvor godt sammenspil der er mellem dine videoer og dit publikum.

  1. Høj audience retention – kalder jeg publikums fastholdelse (Betyder hvor mange % af videoen der bliver set færdig)
  2. Høj CTR (Click Through Rate)
  3. Antal af video kommentarer
  4. Mange visninger har stor sammenhæng med bedre ranking
  5. Antal af en kanals abonnenter
  6. Antal af nye abonnenter efter visning af video
  7. Længere visning er et positivt rankings signal
  8. HD videoer lader til at performe bedre

 

#1 Høj publikums fastholdelse vil garantere bedre ranking!

Det er et klart signal til YouTube at videoen performer godt, hvis den har har en høj fastholdelse af publikum.

Det siges at det er de første 15 sekunder der er de mest kritiske. Her snakker man ofte om ens video bør have et “Hook”. Det betyder at man indleder videoen med noget spændende, som fanger publikums opmærksomhed.

En god start vil være at fortælle om hvad publikum kan forvente at se, ved at blive hængende. Måske love en overraskelse.

At bruge et “Hook” og skabe noget værdi up-front, så bør du være i stand til at fastholde dit publikum betydeligt bedre!

Af samme årsag bør man aldrig starte ens video med en branded intro. Hvis man viser ens seje intro først er der stor sandsynlighed for at folk bouncer væk. Folk er nemlig pisse ligeglad med dig og din intro! 

Publikummet vil have ny viden eller underholdes, ikke se dig prøve at sælge. Hvis folk først bouncer, så stopper algoritmen med at promovere din video.

Hvis du tænker over det, så har alle de store YouTube kanaler også først deres intro et lille stykke inde i deres video. 

Den metode er smartere, fordi der har de fået publikummet til at blive hængende og fastholde deres opmærksomhed, ved at love dem noget, de får længere inde i videoen.

 

youtube emphasize watch time

 

Ved at hoppe over til YouTube creators studio, så kan du hurtigt se hvor lang tid af dine videoer der bliver set.

Generelt, hvis videoen har over 50% afsluttet i afspillet varighed, så vil den ranke i søgemaskinen.

 

#2 Få en højere CTR (Click Through Rate) ved at optimere din titel og miniaturebillede

Der er to måder at forbedre ens CTR, som jeg kalder klikfrekvens.

Det kan gøres gennem en bedre titel og et mere iøjnefaldende miniaturebillede. Klikfrekvensen er nemlig de antal klik ens video får, ud af det antal visninger den opnår på resultatsiden.

Når der bliver indtastes et søgeord og man leder efter den rigtige video, er det man vælger ud fra, primært miniaturebilledet og titlen.

Hvis brugeren ved en søgning scroller lige forbi ens video, så er det et signal til algoritmen, at videoen bør falde i ranking. Hvorimod hvis den får mange kliks, så bør den flyttes op.

Ved igen at gå over i YouTube’s Creator studio, kan man få lov at analysere videoen og se ens YouTube videos klikfrekvens.

 

Guide til youtube seo - thumbnails (nailed it)
Det ser ud til din titel og dit miniaturebillede mødte brugerens forventninger, godt arbejde!

 

 

Guide til youtube seo - thumbnails (try new)
Drastisk fald kort inde i videoen – kunne tyde på titlen eller miniaturebilledet ikke var hvad brugeren forventede!

 

Hvis klikfrekvensen er lav eller falder drastisk kort inde i videoen kan man prøve følgende:

  • Lave et mere tiltalende miniaturebillede
  • Finde en titel der skaber mere nysgerrighed, men som stadig er retvisende
  • At lave flere videoer inden for samme niche

 

Tips til YouTube miniaturebilleder (Thumbnails)

YouTube er som sagt en visuel platform, så at have et miniaturebillede der skiller sig lidt ud og er iøjnefaldende, er nærmest et must!

Det er vigtigt at ens miniaturebillede beskriver hvad videoen omhandler. Hvis man prøver at snyde folk til at se videoen, med et misvisende miniaturebillede, så bouncer de væk og det giver en dårlig oplevelse for brugeren, som i sidste ende vil resultere i dårligere ranking for dig.

Snu lille tip; Højreklik på billedet af din thumbnail inden det uploades. Tryk “vis info” og ret filnavnet, samt kommentar og mærker til det eksakte søgeord du startede med at finde + tilføj hvad billedet viser (fremgangsmåden illustreret på en Mac)

 

 

youtube-seo-thumbnail-tips
Bemærk de tre steder jeg har plottet mit søgeord ind “youtube-seo-thumbnail” (mellemrum laves med bindestreg)

 

  • Kvaliteten af billedet skal være godt, ellers forventer folk heller ikke kvaliteten af videoen er god.
  • Mindst 1280×720 pixels (16:9 ratio) i følgende filformat  .JPG, .GIF, .BMP eller .PNG.
  • Billedet må ikke overskride 2-MB
  • Da miniaturebilleder bliver vist i alle størrelser skal de være simple, uden alt for meget tekst, specielt lille tekst.
  • Tjek billedet på både mobil og computer. 
  • Tip til tekst; Tydelig skrifttype som laves med fed

 

#3 Mange YouTube kommentare har stor korrelation med høj ranking

Hvis din video har fået mange kommentare kan det betyde brugeren har nydt din video. Det betyder hvertfald din video er blevet set, hvilket jo er en god ting!

Hvis dit indhold er godt vil det sikkert allerede der skabe grobund for at folk vil kommentere. Det er dog en god idé at prøve aktivt på at få folk til at kommentere.

Det kan gøres ved at stille dem et spørgsmål og opfordre dem til at skrive deres svar i kommentarfeltet. Det er nemlig sjovt, folk elsker at fortælle noget om dem selv eller generelt bare komme med deres mening.

 

youtube-kommentar-ranking-faktor
Grafen er lavet af Brian Dean efter han har analysere 1.3 millioner YouTube søgninger (Link på billedet)
 

#4 Mange visninger har stor sammenhæng med bedre ranking

Der har altid været meget fokus på antallet af visninger. Af god grund! Men algoritmen på YouTube er blevet klogere, så du kan godt out-ranke en video, selvom du har færre visninger. Dog betyder antallet af visninger stadig utrolig meget for videoens position.

Kurven du kan se på billedet nedenunder minder meget om det der ses i al almindelighed for Google SERP click-through-rate. Kurven dér, har samme tendens, hvor førstepladsen tager størstedelen af kliks. Kurven falder kraftigt i starten, hvor den derefter begynder stille og roligt at flade mere ud.

 

youtube-seo-video-visninger

 

#5 Antal af en YouTube kanals abonnenter

Det totale antal af abonnenter, som også hedder subscribers, har en moderat betydning for din ranking.

En kanal med få subscribers kan sagtens outperforme en stor kanal. Det ses faktisk ret ofte, at nye og mindre kanaler får en bedre placering end dem med millioner af subscribers. Det må være fordelen ved at optimere på YouTube og ikke Google, at en lille kanal faktisk får lidt en chance!

Den store kanal har dog andre og flere fordele. Men betydningen for virkeligt mange subscribers er måske ikke helt så vigtig som man skulle tro, selvom det har en positiv betydning for ens ranking.

 

youtube-average-rank-by-subscribers

 

#6 Antal af nye abonnenter efter visning af video

Hvis der bliver trykket subscribe under afspilning eller efter videoen er afsluttet, vil det være et klart signal til at videoen var god, hvilket bliver belønnet med bedre ranking.

Det opfordres endda af YouTube, at man prøver at få folk til at trykke subscribe eller thumbs up i videoen.

De siger man skal forklare hvorfor man gerne vil have publikummet trykker like eller subscribe. Hvorefter man direkte beder dem om det i selve videoen at udføre den ønskede handling. Folk skal have kommandoer, ellers får de det ikke gjort, ihvertfald ikke i det omfang man ønsker.

 

YouTube-SEO-subscriptions-driven-rankings
Stærk korrelation mellem mange nye subscribers og høj ranking

 

#7 Længere visning giver et positivt ranking signal

YouTube har selv udtalt at længere videoer ofte outperformer de korte. Visningstid er også et klart ranking signal for platformen, det samme gælder Google – se her.

 

youtube seo guide - watch time
Den gennemsnitlige længde af en video på YouTube’s første side er 14 minutter og 50 sekunder

 

YouTube ønsker at folk bliver hængende på platformen. Det er jo sådan de tjener deres penge.

Da det viser sig at længere videoer gør det bedre end korte, når der snakkes visningstid, er det måske fordi at indholdet er mere grundigt. Der bliver gået mere i dybden med et emne, hvilket der igen måske også vil give et bedre afkast af flere likes, delinger og kommentare, som allesammen er rankings faktorer.

Dog skal man ikke prøve at lave en video længere end højest nødvendigt. En video skal laves sådan at publikummet er underholdt og ikke klikker væk, det vil altid være det vigtigste! Hvis videoen bliver langtrukkent, er der risiko for at publikummet kommer til at kede sig og så klikker de væk!

Mit takeaway; Fokuserer på at lave godt og grundigt indhold, som også er underholdende og så stop med at fokuserer på videoens længde.

 

#8 HD videoer lader til at performe bedre

68,2% af alle videoer på første side af YouTube er i HD. Det vil sige HD klip dominere ret kraftigt. Men hvorfor?

Det kan være YouTube bare har det som et rankings signal, men…

En logisk grund til at HD klip performer bedre, kan være at folk hellere vil blive hængende, specielt ved en længere video, hvis den er i ordentlig kvalitet.

En anden grund kunne være, at dem som der er gode til fremstilling og optimering af YouTube videoer går op i kvalitet. Så det gode indhold bliver fremstillet i HD, og får en masse ranking fra nogle af de andre signaler.

 

Sådan uploader og optimere du din YouTube Video

Hvordan uploader og optimere man ens video for bedre rankings? Godt spørgsmål!

Jeg kan fortælle nogle af de ting jeg har lært i mine kurser, blandt andet SEO Undergrund fra Ruan Marihno, som har haft meget succes med at skalere hans YouTube kanal med de principper jeg vil vise dig om lidt.

Jeg vil også optimere nogle videoer over skulderen og være testperson for om det virker lige så godt for mig.

 

Optimere videofilen inden den uploades

Nu blev det tid til at gøre brug af det søgeord du startede med at finde!

Dette er et lille trick jeg har lært af et par SEO folk der har meget succes med YouTube.

Jeg ved faktisk ikke om det er velkendt trick, fordi jeg har ikke set andre snakke om det, men derfor skal du jo ikke snydes!

Inden filen uploades skal man redigere filnavnet. Ja, den rå video fil skal også optimeres, inden den smides på platformen.

Det er faktisk samme princip der bruges for billeder eller en thumbnail som jeg viste længere oppe på siden.

 

Hvordan skriver du en god titel til din YouTube Video?

Det anbefales at din video titel indeholder dit søgeord. Helst i starten. Ligesom man anbefaler for en titel på et blogindlæg. Det hjælper en smule på rankings.

YouTube’s algoritme er dog så smart efterhånden, at der faktisk godt kan dukke videoer op i et søgeresultat, der slet ikke indeholder det søgeord man har søgt efter.

Det er fordi at algoritmen er blevet pisse smart, og vurdere handlingen ud fra meget andet end kun titlen. Søgemaskinen kan også sagtens forstå synonymer. Det er derfor synonymer er gode at bruge i ens beskrivelse, i kombination med ens søgeord.

Søgeordet i titlen har dog stadig nok betydning til vi gerne vil gøre brug af det.

  • I titlen anbefales det at bruge minimum 5 ord
  • Søgeordet bør placeres i starten af titlen
  • Indbydende og spændende titel for bedre CTR
  • Titlen skal være relevant for videoens emne
  • Titlen skal være lokkende uden at love noget den ikke kan holde

 

Hvordan skriver du en god beskrivelse til din YouTube video?

Beskrivelsen er vigtig for at YouTube og Google forstår indholdet af videoen. Dette er fordi beskrivelsen kan crawles.

Længere beskrivelser performer generelt bedre. Det anslås at være fordi, at begge platforme bedre kan få, en forståelse for hvad videoerne handler om.

Ved at linke til andet indhold gives der mere autoritet til det indhold der bliver linket til, specielt hvis afsender og modtager er inden for samme niche.

I søgemaskinens øjne er et link lidt ligesom en anbefaling, eller hvis nogen siger god for dig. Et relevant link øger både modtagerens troværdighed og giver styrke til siden der modtager linket.

Det er nogle rigtig gode backlinks at få fra en video, der performer godt for et givent søgeord, hvis modtageren der linkes til, er en side eller et blogindlæg der er optimeret for det samme søgeord.

  • Beskrivelsen bør være minimum 300 ord lang eller der over
  • Placer igen søgeordet i starten af teksten / første sætning
  • Link ud til din hjemmeside og relevante blogindlæg
  • Link ud til sociale medier
  • Link til andre relevante videoer, for mere trafik og bedre ranking
  • Søgeordet bør minimum indgå 3-4 gange for algoritmens forståelse af emnet, dog uden at overdrive det
  • Prøv at drysse nogle synonymer af dit søgeord ind (LSI)
  • Brug CTA (Call to action)
  • Beskrivelsen må ikke indeholde en liste med tags, det vil give problemer!
  • De første 100 tegn af beskrivelsen kan ses uden at trykke “vis mere”

 

Hvordan bruger du tags på YouTube?

Tags har ikke den helt store indflydelse på hvor godt en video performer. Men de har selvfølgelig alligevel deres plads.

Start ud med at lave et tag helt identisk med dit søgeord, eksempel “Guide til Youtube”. Derefter smides der bare 10-20 relevante tags ind. Formålet med tags er at give YouTube en forståelse for, hvad den kan bruge som forslag ved andre lignende videoer. Forslag vises i den boks ude i højre side.

Forslag er ikke kun ud fra tags, men også fra tidligere interesse og historik af videoer.

Snu lille Tip; Ved at benytte tags med et andet brands navn, kan man være heldig at blive vist som forslag, når andre ser noget med det brand, eksempelvis ved at bruge et tag som “Neil Patel”.

For at undersøge hvilke tags andre videoer bruger, så benytter jeg TubeBuddy, som er et plugin til chrome. TubeBuddy kan vise video og kanal analytics, for både ens egne ting men også andres.

Med TubeBuddy kan man få en masse sjov data at kigge på. Alt lige fra search rankings til antallet af visninger for hele kanalen. Alt dette gør sig endda gældende i den gratis version som jeg selv bruger.

Ved at bruge TubeBuddy kan man nemt tjekke hvilke tags andre har brugt, samt kopiere dem alle. På den måde er det nemt at sætte dem ind i ens egen video.

 

YouTube SEO Tags
Her ses TubeBuddy, som er hele vinduet til højre der kan “vippes ned” – Har vist med pilen hvor man kan finde tags.

 

Man kan faktisk også lave lidt let Keyword research ved at bruge TubeBuddy. Hvis man klikker på et tag, så kommer der et vindue op med lidt info på relaterede og de mest brugte tags. Ud for den orange pil på billedet ovenover er der et tag der hedder “SEO Tips”. I eksemplet nedenunder havde jeg trykket på “SEO tips”, som åbner et nyt vindue med data, der kan bruges til lidt lettere keyword research.

 

YouTube SEO - TubeBuddy keyword explorer (1)
TubeBuddy Keyword Explorer “SEO Tips”
 

Der vises lidt om søgevolumen, konkurrence for det givne søgeord, samt en masse andet letfordøjeligt data. Synes hvertfald TubeBuddy er et sjovt lille værktøj og et tjek værd!

 

Hvordan kan man promovere YouTube videoer?

Den absolutte bedste måde at få masser af trafik til ens video, er faktisk bare ved at opnå en god placering i SERP. Ja, det fik jeg til at lyde rigtig nemt, men inden man har topplaceringen i hus, er der nogle tricks man kan prøve at udnytte for at få bolden til at trille.

Det gælder om hurtigt at få nogle kvalitet visninger, så ens video kan begynde med at ranke. Med kvalitets visninger mener jeg hvor der bliver set meget af videoen (høj publikums fastholdelse), ved at finde et publikum videoen passer til.

Jeg vil komme med nogle punkter som kan bruges for at opnå dette. Inden for YouTube SEO snakkes der tit om de første 24-72 timer en YouTube video er online, har meget at sige i henhold til hvor hurtigt den vil opnå god rangering. Om det passer 100% er jeg faktisk ikke klar over, SEO bliver tit diskuteret, da folkene bag søgemaskinerne kan være meget tilbageholdende med fakta. Jeg syntes dog det giver dog god mening. Det må afspejle lidt samme effekt som når en video går viralt.

Det er en meget brugt strategi, at promovere ekstra meget de første 3 dage. Det skader helt sikkert ikke, så det samme vil vi gøre!

  • Indlejre videoen på din blog
  • Dele den på sociale medier, og bed også andre om at dele, kommentere og like
  • Opret eller tilføj den til en playliste
  • Søg efter steder på nettet hvor din video kan gøre gavn, eksempelvis et forum hvor den kan være svaret på et spørgsmål (uden at det virker som spam)
  • Samme fremgangsmetode som ovenover, bare i relevante facebook grupper
  • Spørge andre med relevante artikler om de har lyst til at bruge din video som en del af deres artikel
  • Hvis du har en email liste, så send den der
  • Tilføj et link i din email signatur
  • Gå sammen med en anden YouTube kanal eller en person fra din niche, hvor i promovere hinanden på kryds og på tværs
  • Udlov giveaways eller andre præmier til dem der deler videoen
  • Betal en service for at få din video smidt op på relevante blogs eller delt på andre sociale medier

 

Konklusion

Det blev en temmelig lang guide, men vil lige starte med at sige rigtig MANGE TAK for at du stadig læser med! Du kan sprede lidt god energi ved at dele mit indhold eller referere til mig i form af et link.

Man skal slet ikke undervurdere poweren ved YouTube marketing, og jeg håber inderligt du har fået lyst til at prøve kræfter med det. Også selvom det kan være grænseoverskridende for de fleste at stå foran et kamera, jeg selv er ingen undtagelse!

Hvis du dog allerede har erfaring med at dele videoer på YouTube, så håber jeg bare at guiden har givet et par fif til hvordan du selv kan optimere dit indhold og derved opnå en større rækkevidde!

Jeg vil nu i gang med et nyt projekt. En video-serie, filmet over skulderen på mig selv, hvor jeg personligt vil teste flere ting af, i håb om at vi alle kan lære en ting eller to!

 

Inden du smutter…

Hvis du skulle stå i en situation hvor du ønsker at få hjælp til YouTube markedsføring, lokal SEO eller bare Organisk SEO generelt, så tag endelig kontakt til mig.

Hvis du har spørgsmål eller rettelser til artiklen, så skal du endelig ikke holde dig tilbage, send mig en mail eller skriv til mig på facebook, både firma profil eller privat er helt fjong! Vi er her alle af samme årsag, for at lære!

[email protected]

https://www.facebook.com/steffanmosbech.dissing